En konceptuel løsning på DSB’s udfordringer med kendskab, forvirring – og skjult værdi i appen...
Samarbejdspartner
Accenture Song / DSB
Roller
UX/UI Designer, research, spørgeskemaer/data indsamling & tests
Fokus
DSB Plus Kendskab og visning
Målgruppe
'Unge' i alderen 17-25 år.
Team
7 personer
Periode
29. sep. - 10. okt. 2025
(ca. 1,5 uge)
DSB gav os en bred opgave med syv forskellige fokusområder – fra deres markedsføring og brand til deres app.
Vores opgave var at undersøge, analysere og udvælge ét spor, hvor vi kunne skabe reel værdi for brugerne — uden at lave et redesign og uden at ændre appens funktioner.
Som digital konceptudviklere handlede vores arbejde om at:
Forstå brugernes adfærd
Analysere marked og kontekst
Afdække DSB’s udfordringer
formulere et skarpt problem
Udvikle, afprøve og raffinere idéer
Teste og konkludere
Præsentere et koncept, der gav mening i både strategi og praksis - what's next?
Vi arbejdede ud fra Double Diamond-processen — men i en mere iterativ og “vi-tester-os-frem”-tilgang.
Efter spørgeskemaer, interviews, desktop research og mindre observationer på stationer stod tre ting meget tydeligt frem:
Lavt kendskab til DSB Plus
!
Point bliver glemt og ikke indløst
!
“Check ind” forbindes med Rejsekortet
!
Points hvad er det?
!
Flere unge forstod slet ikke pointuniverset:
“Jeg ved ikke, hvad pointene kan.”
“Jeg glemmer de point hver gang.”
“Det er sådan noget 7-Eleven har, ikke DSB.”
Denne misforståelse viste os, at problemet ikke er, at pointene ikke er attraktive.
Problemet er, at de ikke er tydelige nok i flowet til, at de bliver opfattet og husket.
Så vi valgte at arbejde videre med hvordan unge brugere opdager point, forstår værdien af dem og bliver mere motiveret til at bruge appen aktivt.
Vi kombinerede:
Spørgeskemaanalyse
Tematisk interviewanalyse
Observationer
Brugerrejser (as-is / to-be)
Value Proposition
Motivationsanalyse
Desk research
Indsigt
DSB Plus er et “skjult gode”. Det er værdifuldt — men ikke synligt nok.
Vi så hurtigt, at den største forskel kunne skabes dér, hvor brugerne allerede er:
I flowet
I kvitteringen
På forsiden af appen
I den fysiske station (men i korrekt højde / retning).
Vi brugte:
Crazy 8’s
Value proposition mapping
Scenarier
Low-fi skitser
Hurtige tests
Her begyndte idéen “Check ind, Check ud, Check fordele” at tage form: En lille fortælling, der binder rejsen og fordelene sammen — men uden at ændre funktionaliteten.
A) Pointsaldo på forsiden
Synliggør værdien løbende.
Brugerne trykkede automatisk på den.
B) Point i kvitteringsflowet
En lille “reward” efter rejsen gør fordelene konkrete og motiverende.
C) Tydeligere DSB Plus-side
Samme indhold, bedre struktur:
Fordele
Rabatter
Point
QR-kode
D) Fysisk “nudging” på stationen
Små gulvmarkeringer leder opmærksomheden hen mod budskaber, unge faktisk ser:
Nedad → ikke opad.
Vi testede prototypen med tre deltagere fra målgruppen.
2/3 troede prototypen var den rigtige app
!
→ Konceptet føles realistisk og tro mod DSB.
Alle opdagede pointindikatoren spontant
!
→ Noget de aldrig havde bemærket før.
De fandt selv frem til DSB Plus
!
→ Uden guidning.
Point blev oplevet som en reel fordel
!
→ Især når de blev vist i kvitteringen.
Der var tydelig interesse for DSB Plus
!
→ Når fordelene blev gjort mere synlige og konkrete.
Kun små microcopy-forbedringer blev efterspurgt
!
→ Især ved QR-forklaringen når respondenter forsøgte at bruge points i prototypen.
Vi valgte ikke at gå efter det mest “flashy” koncept — men det mest effektive.
Projektet viste, at DSB ikke mangler værdi i appen.
De mangler, at værdien bliver opdaget.
Ved at arbejde med små tilføjelser fremfor redesign:
Bliver fordelene tydelige
Bliver point interessante
Bliver appen mere motiverende at bruge
Og DSB’s identitet står stærkere overfor unge
For mig var projektet en øvelse i research, konceptudvikling, implentere UX-tænkning til et mindre konverterende fokus og at skabe noget realistisk indenfor ret korte tidsramme.
Hvis projektet skulle fortsætte, ville næste skridt være at teste konceptet i større skala, gerne med flere touchpoints og forskellige målgrupper.
Jeg ville også undersøge, hvordan point og fordele kunne kobles tættere til rejseadfærd over tid, og hvordan gamification eller personalisering kunne støtte oplevelsen uden at forstyrre flowet.











